En almennyttig velgørende fond stiftet på baggrund af de danske billedkunstnere Poul Gernes (1925-1996) og hans hustru Aase Seidler Gernes (1927-2018) som begge ønskede at “støtte kunstnere, hvis virke har en gavnlig indflydelse for samfundet”. Ifølge fondens vedtægter kan der derudover bl. a. uddeles beløb, som en slags “opmuntringer i form af legatportioner til f.eks. kulturskribenter”.
Bemærk venligst: FONDEN KAN IKKE SØGES!
Modtagere af legater udpeges alene af fondens bestyrelse.
Bestyrelsen for Klara Karolines Fond Stiftet af Aase & Poul Gernes har påbegyndt arbejdet med en komplet fortegnelse, et catalogue raisonné over billedkunstneren Poul Gernes’ værker.
Det er en stor glæde hermed at meddele, at Klara Karolines Fond Stiftet af Aase & Poul Gernes uddeler fire hæderslegater på hver 40.000 kr. til billedkunstnerne: Malene Bach, Kasper Hesselbjerg, Ane Mette Ruge og Alexander Tovborg. De fire kunstnere deler og udtrykker på hver deres måde Poul Gernes' overbevisning om, at det æstetiske altid er nært forbundet med det etiske.