Hæderslegater

Hæderslegater 2019

Det er en stor glæde hermed at meddele, at Klara Karolines Fond Stiftet af Aase & Poul Gernes uddeler fire hæderslegater på hver 40.000 kr. til billedkunstnerne: Malene Bach, Kasper Hesselbjerg, Ane Mette Ruge og Alexander Tovborg. De fire kunstnere deler og udtrykker på hver deres måde Poul Gernes' overbevisning om, at det æstetiske altid er nært forbundet med det etiske.

Malene Bach (f. 1967) hædres med et legat for sine rumlige udsmykninger af bl.a. skywalk’en ved Niels Bohr-bygningen over Jagtvej. Her er der tale om en kunstnerisk intervention i byrummet, som de fleste forbipasserende vil bemærke, men som kun de færreste vil vide, hvem står bag, eller at der er tale om `Kunst’. Dette adelsmærke ligger dybt forankret i Aase & Poul Gernes’ ånd og holdning: Kunsten skal virke som et positiv i gadebilledet og i samfundet uden nødvendigvis at gøre opmærksom på sig selv. Ligeledes tildeles legatet for Malene Bachs farvesætning med lokale pigmenter af Avasara Academy i Pune, som er en kostskole for økonomisk dårligt stillede unge kvinder i det vestlige Indien. Farven er her materialet, der forbinder bygning og landskab, og Bach får det til at ske så indlysende, at man knap nok lægger mærke til det kunstneriske greb.

Fantasier om søagurker, Østersdage, Salatfeber, Forgabt, Øer i min kalender, Cornflakes og andre specifikke objekter! Dette er et appetitvækkende udpluk af Kasper Hesselbjergs (f.1985) titler. Hesselbjerg tildeles et hæderslegat fra Aase & Poul Gernes for sin poetiske og eksperimenterende tilgang til kunsten. Hesselbjergs gastronomiske skulpturer, videoer og tekster med mad som materiale og emne undersøger vores kulturelle forståelse til selvsamme og stiller samtidig skarpt på det perverterede i det senmoderne forhold mellem mad og det hedonistiske menneske. Mad og andre banale objekter er i Hesselbjergs værk betydningsbærere af kulturel identitet, som på en gang tages til indtægt for og samtidig sættes til forhandling og fri.

Ane Mette Ruge (f. 1955) modtager et hæderslegat fra Aase & Poul Gernes som en påskyndelse for sin vellykkede farvesætning og udsmykning på Sygehus Sønderjylland, hvor hun genopliver og nyfortolker det antikke Grækenlands karyatider (søjlebærere) i et ydmygt — og indenfor udsmykningskunsten utraditionelt — materiale som linoleum. Ane Mette Ruge benytter her moderne teknologi til at skabe portrætter i linoleum af personer, der har en faktisk og øjeblikkelig relation til stedet, men som på sigt vil antage form af arketyper. Også for Poul Gernes var linoleum et potent materiale, som i Ruges udsmykning genoplives og bringes fornyet relevans — med mennesket i centrum.

Alexander Tovborg (f. 1983) tildeles et hæderslegat fra Aase & Poul Gernes for sin glasmosaik Sfinks og natur skabt til vinduespartiet ved paskontrollen i den nye terminalbygning i Københavns Lufthavn. Værket farveSTRÅLER og er et fornemt eksempel på en stedsspecifik kunst, der i al sin storslåethed både beriger rummet og lader sig integrere i terminalens arkitektur. Glasmosaikken er en generøs gestus til lufthavnens mennesker i transit — et øjebliks forankring eller løft — og er en særdeles vellykket løsning, der udnytter lysets potentialer som bærende kraft i værket. Med sin glasmosaik puster Tovborg fornyet liv i en ældgammel håndværkstradition og giver krop til Poul Gernes’ ideal om en smykkende kunst; en UDSMYKNINGSkunst.

Legatuddelingen fejres med en lille reception hos Galleri Nicolai Wallner den 28. august 2019, som samtidigt åbner gruppeudstillingen I WOULD LOVE JUST ONE FLOWER, I DON’T NEED THE WHOLE BOUQUET, hvor en papirinstallation af Poul Gernes vil blive genskabt.

Hæderslegater 2015

Det er med den største glæde og fornøjelse hermed at meddele, at Gernes Fonden (Klara Karolines Fond) den 19. marts i år, som ville have været billedkunstner, professor Poul Gernes' 90-års fødselsdag, uddeler fire hæderslegater til internationalt virksomme kunstnere og formidlere, som deler Poul Gernes' overbevisning om at det æstetiske altid er nært forbundet med det etiske.

Fælles for årets fire legatmodtagere er, at de bruger kunsten til at vise solidaritet med de svage i samfundet gennem kreativ udfoldelse og socialt engagement. Ved at tage kunsten ud af kunstinstitutionen og placere den midt i livet — hvor den hører hjemme! — ønsker de at gøre en konkret forskel i verden. Dette var også Poul Gernes' ambition med sine mange udsmykninger, som den dag i dag beriger hospitaler, skoler, institutioner og fabrikker rundt om i Danmark.

AI WEIWEI

”Kunst er aldrig en afslutning eller et mål, men altid kun en begyndelse.”

Ai Weiwei, den internationalt anerkendte kinesiske kunstner, hvis kunstneriske praksis i sådan en grad har udfordret de kinesiske myndigheder, at han er blevet tvunget til at leve i husarrest, hans navn kan ikke nævnes i kinesiske medier og han kan ikke udstille sine værker i sit hjemland.

Hvad har ført til så drastiske konsekvenser? Ai Weiwei siger selv at ”enhver måde at arbejde på afspejler moralske, æstetiske og fiosofiske værdier ... det handler ikke kun om former, men snarere om social adfærd, om kultur som menneskelig adfærd.”

De 100 millioner individuelt håndmalede solsikkefrø af porcelæn, som Ai Weiwei viste i en soloudstilling på Tate Modern i London 2010, blev fremstillet i porcelænsbyen Jingdezheng i Kina. 1600 mennesker arbejdede i mere end to år med produktionen — en unik syntese af en lang historisk håndværkstradition og et grænseoverskridende samtidskunstværk.

Værket Remembering bestod af 9000 skoletasker, der tilsammen skabte en installation på 1000 m2 sat op på facaden på Haus der Kunst i München for at mindes de mange børn, der mistede livet i jordskælvet i Sichuan-provincen i 2008, og gøre opmærksom på det faktum at skolerne i området var så dårligt bygget. Til værket Fairytale på Documenta 12, 2007 inviterede Ai Weiwei 1001 'almindelige' kinesere til en uges ophold i Kassel i Tyskland. Mange af deltagerne havde aldrig tidligere rejst udenfor Kina. I de forudgående forberedelser til dette 'værk' indgik bl.a. at skaffe pas til deltagerene. Denne generøse gestus får særlig vægt i betragtning af, at de kinesiske myndigheder et par år senere, uden forklaring, tilbageholdt Ai Weiwei's eget pas.
En udstilling med Ai Weiwei's værker åbner samme dag (d. 19. marts) hos Faurschou Foundation i Nordhavn.

BANKSY

Interviewer: ”Hvad synes du om at folk sælger den kunst du laver på gaden?”
Banksy: ”Som barn drømte jeg om at når jeg blev voksen, ville jeg spille en rolle i Robin Hood. Det gik bare aldrig op for mig, at jeg ville ende med at spille en af guldmønterne.”

Banksy, den formodede britiske, anonyme, men verdensberømte grafittikunstner har med stor poesi, humor og æstetisk præcision fornyet graffittikunsten på globalt plan. Med æstetiken som våben formår Banksy at skildre uretfærdighed og sætte lys på magtmisbrug. Banksy har opnået en kontroversiel verdens-berømmelse, som giver de svage i samfundet en håndsrækning i form af offentlige modstandsbilleder, der giver magthaverne en ubehaglig smag i munden.

Banksy arbejder i ly af mørket og fuldkommen inkognito med simple, men effektive og hurtige metoder: skabeloner og spraymaling, men formår at placere sine værker med udsøgt præcision og stor intelligens i et altid overraskende og overrumplende samspil med omgivelserne. På trods af at Banksys kunst er skabt til, og hører hjemme i gadebilledet har den opnået høje priser på kunstmarkedet.

FAVELA PAINTING

”... fra et sted, man ser som negativt til et sted, der kommunikerer kreativitet, skønhed og opfindsomhed til omverdenen gennem kunst.”

Favela Painting består af de to hollandske kunstnere Jeroen Koolhaas og Dre Urhahn, bedre kendt som Haas & Hahn, som har skabt en række monumentaludsmykninger i hele kvarterer og bydele, som i slum-områder i Rio de Janeiro og i det nordlige Philadelphia, et af de fattigste områder i USA. I samarbejde med lokale beboere er det lykkedes de to kunstnere at forvandle slum til en visuel overdådighed og give identitet, selvfølelse og sammenhold til områder præget af fattigdom og vold. Haas & Hahn arbejder i Poul Gernes' ånd, underkastet de stedspecifikke behov og med den overbevisning at farvepragt har en grund-læggende positiv indflydelse på det menneskelige sind, og at kunsten har kraft til at forandre virkeligheden.

ANN ANDREASEN, BØRNEHJEMMET I UUMMANNAQ

”Kunsten og de kreative aktiviteter er en stor del af den behandling og dannelse, vi forsøger at opdrage vores børn og unge med.”

Ann Andreasen har med enestående hjertevarme og stor menneskelig forståelse formået at gøre Børne-hjemmet i Uummannaq i Grønland til det sted, som har gjort en positiv forskel i mange unge grønlænderes liv, ikke mindst fordi musik, kunst, film og kultur er en naturlig og integreret del af livet og dagligdagen i børnehjemmet således at ingen kan undgå at blive inddraget, berørt, styrket og inspireret af kunstens iboende kraft og nysgerrighed overfor verden — kunsten som et fristed og et helle, man kan bære med sig indeni.

Utallige udsatte børn og unge har her fået styrke og selvværd til at møde verden og voksenlivet, og Børne-hjemmet i Uummannaq er samtidig det sted, hvor det meste af egnens livlige kulturelle aktivitet udgår fra — og det befinder sig vel at mærke i Vestgrønland, ca: 500 km. nord for Polarcirklen!

De fire hæderslegater er på hver kr. 25.000,-

Hæderslegater 2014

På den dag der ville have været Poul Gernes’ 89-års fødselsdag har Klara Karolines Fond Stiftet af Aase & Poul Gernes den store glæde, at uddele syv hæderslegater til en lille reception på Kunsthal Charlottenborg.

Det der knytter de syv meget forskellige legatmodtagere sammen, er poesien og en stor kunstnerisk generøsitet. Poesien optræder i alle disse kunstneres forskellige værker. Poesi og generøsitet var også iboende drivkræfter i Poul Gernes’ omfattende livsværk.

Gerd Laugesen udfolder sin usædvanlige billedkunstnerisk-poetiske praksis med underfundighed og i altid nye, overraskende nicher, ind i mellem på lyserødt papir, ind i mellem bogstavelig talt i ”lommer”, men altid med en kærlig nysgerrighed omkring og solidaritet med mennesket: ingen er nogensinde tilfældig i mødet med Gerd Laugesen. Digte på lommetørklæder, i kjolelommer, eller digte med medfølgende stoflap og knap, så man selv kan sy dem fast, der hvor man nu synes, de mangler, for poesien skal naturligvis med ud i verden, være og virke der hvor livet er i den almindelige hverdag, også på steder, hvor poesien ikke normalt kommer. I hendes tekster er der altid en tom plads, en hvid plet, hvor man selv kan sætte sit aftryk; fordi det vigtigste er at kommunikere med omverdenen.

Kaspar Bonnén. Det er for udstillingen The Past Will Never Leave You i fjor på Gl. Strand, at vi ønsker at give Kaspar Bonnén et legat. Sandt er det, at vi altid har fortiden med os, men at hente erindringen om en opvækst hos sin psykisk syge mor og kunstnerisk bearbejde den til et rum, hvor arkitekturen sammensat af det personlige og det institutionelle glider sammen, og giver beskueren mulighed for at føle og sanse et virkeligt, et levet liv, indre og ydre, kærlighed og kaos, tryghed og angst, er stor kunst. Kaspar Bonnén har med sin udstilling evnet at gøre det meget personlige forhold alment, vedkommende og unikt, så vi alle bliver berørt. Der er ikke så meget at tilføje til denne præstation — andet end TAK!

bert. Min mor, Aase Seidler Gernes blev i 2007 ramt af en blodprop i hjernen, hun blev kørestolsbruger og måtte flytte på plejehjem. Det er sin sag at skubbe en kørestol rundt i København. Man opdager, hvor mange hindringer der er, hvor mange vejarbejder, man skal parere. På vores ture begyndte vi at lægge mærke til ting, der afveg: en stump af en stolpe malet stribet i klare farver, små, lyserøde objekter, der lignede bryster, noget, der havde form som en smilende fisk, en sushi, en maki-rulle. De mærkelige genstande dukkede op på afspærringen omkring vejarbejder og byggepladser. Vi blev altid glade. Det gav et gib i maven; noget omsorgsfuldt bearbejdet var tilføjet det midlertidige rod. ”bert” stod der på nogle af dem. Det er sigende, når der for tiden er vendt op og ned på København med de talrige udgravninger, vejarbejder, metrobyggerier, at det er en kunstner, som bert, der fastholder poesien i det offentlige rum med sine underfundige udskårne træskulpturer, bemalede i stærke, klare farver, som i deres udtryk redder dagen for én, når man møder dem på sin vej. Samtidig går de i direkte dialog med Poul Gernes, der også stræbte efter at udsmykke, sprede glæde, gøre verden smukkere.

Kirsten Christensen udfører som regel sine kunstværker enten i ler; keramiske billeder, eller med farvekridt og akvarel på papir. Hun er optaget af livets vilkår og tilskikkelser; hendes værker fortæller om nærhed, omsorg, tro og kærlighed, men også om kropslighed, overgreb, sygdom og død. Måden, alt dette bliver fortalt på, er på én gang naivistisk direkte og æstetisk sublim i streg og fortælling; grotesk, morsom, underfundig, barsk og følsom. At betragte Kirsten Christensens kunstværker er at gå ind i en tilstand, for billedsproget og farverne fanger vores følelser i umiddelbar forståelse. Denne nærværende, direkte oplevelsesdimension er i slægtskab med Poul Gernes' værk, der også direkte og intuitivt påvirker beskueren, men som er blevet skabt via årelang kunstnerisk erfaring, omhu og originalitet.

E.B. Itso bruger det offentlige rum som kunstnerisk materiale. Han finder lommer i byen, der er forladte eller oversete, hacker sig ind, blandt andet ved at gøre steder beboelige eller gøre bortkastede ting brugelige. E.B. Itso ser ressourcer, hvor andre ser forfald og det udnytter han i sin kunst. E.B. Itso er også en flittig bruger af ord, enten i form af udgivelser, plakater, hæfter, fanzines, men han maler også ord og skriver sætninger, visuelle tegn, på forladte steder, for på den måde at give steder ny opmærksomhed. Vi bliver mindet om de efterladte steders historie med et kunstnerisk udtryk, der har sin oprindelse i graffitien, som E.B. Itso har fornyet ved at tage den ud af byen og ind i eksempelvis et islandsk landskab, på en forladt lade eller på et hegn. Det er en kunst, som gør en forskel derude!

Linda Weiss Drescher. Field Collectors Notebook er titlen på en udstilling, som Linda Weiss Drescher lavede på Thorasminde i Bagsværd, et ydmygt udstillingssted langt fra det etablerede kunstmiljø. Her installerede hun i sprudlende tableauer et generøst univers bestående af malerier, tegninger, akvareller, bemalede og trådomviklede grene, broderiprøver, fundne objekter, små stykker natur, som tilsammen refererer tilbage til et feldtarbejde med nysgerrigt åbne sanser, mere end et postulat omkring ”værk”, kunstnerisk praksis eller positionering. I udstillingen blev man lukket ind i notesbogens hurtige og ufiltrerede optegnelser; magien i materialet før det er systematiseret, kategoriseret, analyseret og bearbejdet; råstof, stoflighed, grundforskning. Da jeg så udstillingen, var jeg den eneste besøgende den dag. En lille mand i kedeldragt tændte lyset i udstillingsrummene og ventede tålmodigt på at jeg blev færdig, men jeg blev ikke færdig, for ”virkningen” var forplantet over i mig: en gren omviklet af kulørte tråde betyder noget, umuligt at sige præcis hvad, men noget meget vigtigt, og det er det kunsten kan: stråle energi over i beskueren.

Mette Winckelmanns værker giver mindelser om mosaikker, patchwork, håndarbejde og håndværk, og forankrer sig i en umiddelbar genkendelighed, noget velkendt; måske er det fordi det minder om den bløde kultur — tekstiler, stoffer, stoflighed, sanselighed. Hendes værker fortæller på en måde selv, om deres egen tilblivelse, idet mønstre og ornamenter er visuelt grundstof. En grid holder sammen på det hele; systematik, kategori, orden og ro. Men også uorden og brudt ro. For ellers sker der jo ingenting. I Viborg er det på flotteste vis lykkedes Mette Winckelmann, at hamle op med nogle anseelige størrelser og proportioner i en stedspecifik udsmykning af den 151 meter lange og knap to meter høje mur omkring Viborg kunsthal – værket Tro og Overtro er én lang fortælling skåret ned til geometri og ornamentik ved hjælp af i alt 12.086 cementfliser arrangeret i stiliserede motiver fra byens historie, og det behøver man slet ikke at vide, for det virker af egen kraft!

Hæderslegater 2011

Det er en stor fornøjelse hermed at meddele, at følgende tre personer bliver tildelt legater fra Klara Karolines Fond Stiftet af Aase & Poul Gernes:

Den tyske billedkunstner Cosima von Bonin (f. 1962) modtager et hæderslegat på kr. 100.000,- for et sprudlende og mangesidigt værk, der med stort alvor folder sig ud i fri, spændstig leg med materialer og medier, former og formater, og generøst inkorporerer referencer til og værker af andre kunstnere i en kærlig dialog.

Den danske billedkunstner Henriette Heise (f. 1965) modtager et hæderslegat på kr. 50.000,- for sin underfundige og humoristiske afsøgning af tilværelsens lommer og skuffer, og forvandler dette indhold til overraskende, taktile værker; som uventede åbninger og nye tilgange til en kunstnerisk oplevelse.

Den svenske lyriker og kunstkritiker Håkan Sandell (f. 1962) modtager et hæderslegat på kr. 50.000,- for sin ubetvingelige tro på poesiens kraft og sprogets billedskabende evne til at formidle menneskets indre i en verden, der tér sig alt mere materialistisk. Hans digtværk er en granitstele i den moderne nordiske poesi.

Hæderslegaterne bliver uddelt i forbindelsen med åbningen af udstillingen ”Poul Gernes Retrospektiv” på Lunds konsthall og Malmö Konsthall i Sverige fredag den 20. maj 2011.

Hæderslegater 2009

Det er med den største glæde og fornøjelse hermed at meddele, at følgende syv personer i 2009 er blevet tildelt hæderslegater fra Klara Karolines Fond Stiftet af Aase & Poul Gernes:

Billedhuggeren og filmskaberen Karin Westerlund for filmværket ”Gud, lugt og hende”.

Billedkunstneren Jacob Dahlgren (Sverige) for en konsekvent og effektiv kunstpraksis med stærk tiltro til farvens kraft.

Billedkunstneren Finn Thybo Andersen for sit omsorgsfulde og ihærdige arbejde med at registrere Poul Gernes' udsmykninger.

Billedkunstneren Hans Petersson for sin langvarige og kompromisløse insisteren på maleriets mulighed.

Forfatteren Lars Morell for bogen ”Broderskabet. Den Eksperimenterende Kunstskole 1961-69”.

Forfatteren Tania Ørum for bogen ”De eksperimenterende tressere — kunst i en opbrudstid”.

Forfatteren, musikeren og billedkunstneren Claus Handberg Christensen for de to audiowalks, ”Herlev i farver” og ”Herlevs stemmer”.

Hæderslegater 2008

Det er en stor fornøjelse hermed at meddele at følgende ni personer og grupper i 2008 er blevet tildelt hæderslegater fra Klara Karolines Fond Stiftet af Aase & Poul Gernes:

Kunstnergruppen A-Kassen får et hæderslegat for deres humoristiske og absurde installationer, aktioner og skulpturer.

Urban Sound Institute, en gruppe svenske arkitekter og lyddesignere, bliver hædret for deres smukke og rørende enkle lyd- og lysinstallation Nordic Walk i Arlanda lufthavn, der gør en trist transit til en opløftende oplevelse..

Billedkunstneren Tove Storch modtager en pris for sine fine skulpturelle værker..

Christian Vind hædres for sin poetiske kunstpraksis, som den udfolder sig i og af og på papir..

Musiker og komponist ”Goodiepal” hædres for sin interessante tilgang til musik, noder og kompositioner, der bryder med hvordan musik skal udføres og distribueres.

Finn Thybo Andersen og Kirsten Dufour modtager en hæderspris for deres varme og generøse kunstneriske praksis, der inddrager det lokale i det globale og udfolder sig under navnet YNKB.

Den tyske billedkunstner Claudia Wieser hædres for udstillingen Teppich des Lebens.

Den engelske billedkunstner David Shrigley får et legat for sin usædvanligt humoristiske kunstpraksis.

Edi Rama, billedkunstner og borgmester i Tirana, Albanien, bliver hædret for sit visionære og monumentale projekt med at farvesætte den albanske hovedstad.

Ovennævnte modtager tilsammen i alt kr. 212.000.-

Hæderslegater 2006

Filminstruktør og kulturskribent Frantz Ernst modtog 5.000 kr. den 22.1.2006

“LEGATREGN“ 2006
Følgende 24 personer og grupper blev den 13. oktober 2006 tildelt legater på hver 5.000 kr.

PARFYME for deres uhøjtidelige, sjove og praktiske interventioner i det offentlige rum.
Arno Victor Nielsen for hans klarsyn og evne til at tænke nye tanker og formidle dem på en inspirerende og forståelig måde.
Jørgen Carlo Larsen for et godt katalog, "Arbejder og andet 1990-2004", og for hans kunstneriske evne til at se muligheder i materialer og ting, andre bare smider ud.
Gorm Spaabæk for hans generøse evne til at formidle kunst.
Villy Grønborg for hans standhaftighed og stædighed i sit maleri.
Jarl Borgen fordi han i en menneskealder har ladet billedkunsten udfolde sig på forlagets bogomslag.
Holger Bech Nielsen for hans storslåede evne til at åbne universet med sproget.
Al Masson for en usædvanlig kunstpraksis, præget af humor og varme.
Lisbeth Hermansen for mod, initiativ og vedholdenhed i skabelsen af Hygum Kunstmuseum.
Mette Winckelmann fordi hun udfordrer det maskuline, formelle maleri.
Anne Fabricius-Møller for hendes gåpåmod og gode kunsthåndværk.
Holger Strøm for en indlysende god lampe, der bliver hængende.
Frans Kannik for hans interessante, sjove og altid komplet usælgelige projekter på Grønningen.
Peter Carlsen for hans to plakater "Danmark er i krig" og sansen for humor i hans kunst.
Åse Eg Jørgensen for hendes usædvanlige grafiske evner og løsninger, og hendes hjælpsomhed overfor kunstnere af alle slags.
Mary Mazziotti for hendes broderi "A Day in the Life of Death" udstillet i Rundetårn 2006.
Karin Westerlund for hendes personlige og stædige projekt i sine film og hendes snaksalige velgørenhed.
Poul Pedersen for hans vedholdende eftersøgning af netop det bogstav!
Jacob Fabricius for hans utraditionelle og eksperimenterende kuratorpraksis (fx. Københavns Kunsthal) og for et modigt og inspirerende forlag (Pork Salad Press).
Peter Laugesen for hans læseværdige indlæg i Information og for hans digte, der vil blive stående.
AVPD for deres brobyggeri mellem samfund, arkitektur og kunst.
Torben Ulrich for hans inspiration for kunstnere af mange slags og for hans syn på idrætten, kunsten og tilværelsen.
Jens Bertelsen for hans sjove og generøse udstilling "Tid og Rum" i anledning af Kunstakademiets 250-års jubilæum.
Christian Schmidt-Rasmussen for hans mod til at skrive klart og gå imod strømmen

Hæderslegater 2002

Nedenstående modtog hver 25.000 kr., ved en lille reception på Plakatmuseet i Århus, den 15. marts 2002.

Tegnefilminstruktør Jannik Hastrup
Keramiker Ursula Munch-Petersen
Forfatter Pablo Henrik Llambías
Billedkunstner Judit Ström

Hæderslegater 2001

Nedenstående modtog hver et legat på 25.000 kr. ved en lille reception på Statens Museum for Kunst, den 22. marts 2001.

Billedkunstner Peter Land
Billedkunstner Jesper Fabricius / “Space Poetry”
Fotograf Gregers Nielsen
Kulturjournalist Ulla Strømberg