Films by and with Poul Gernes

9 films, total 54 min. DVD
© PLAGIAT FILM / KLARA KAROLINES FOND 2007
I kommission hos BORGENS FORLAG

MORE...

Tekst af Tania Ørum fra dvd'ens booklet

Poul Gernes (1925-1996) er en af de centrale skikkelser i dansk kunstliv i anden halvdel af det 20. århundrede. Hans eksperimenterende billedkunst er på internationalt niveau, og som initiativtager til Den Eksperimenterende Kunstskole får han en afgørende indflydelse på hele den generation af kunstnere, der udgør den danske tresseravantgarde. De film af og med Poul Gernes, som præsenteres her, vil de fleste i filmbranchen formentlig ikke anerkende som ”rigtige” film. Det har været et gennemgående problem for eksperimenterende film i Danmark. Jørgen Leth og Ole John, som sammen med kunstnere fra Den Eksperimenterende Kunstskole indgik i filmkollektivet ABCinema fra 1968, måtte f.eks. forsvare deres film med det rent tekniske argument, at ”det er optaget og det er klippet. Det er film, uanset om de andre ikke synes, det er noget, fordi de synes, film skal være noget meget fint og teknisk og dyrt” (Interview med Leth 1999). Teknisk og dyrt er det aldrig i Gernes’ tilfælde. Det er imod hans produktionsmoral. Ofte er filmoptagelserne ikke færdigredigerede, men har måttet klippes af andre. På de tidlige film er der heller ingen lydside. Til gengæld dokumenterer filmene en vigtig del af dansk kunsthistorie – fra de tidlige kollektive filmforsøg på Den Eksperimenterende Kunstskole, som Poul Gernes i 1961 startede sammen med kunsthistorikeren Troels Andersen, til Gernes’ fremstilling af principperne for hans kunstneriske virke i 1994. De giver et indtryk både af Poul Gernes’ aktiviteter og hans personlige gennemslagskraft.

Brækfilm (1963) hører til de tidlige film, der blev optaget på Den Eksperimenterende Kunstskole som led i de første års udforskning af mange slags medier og materialer. Per Kirkeby har beskrevet, hvordan deltagerne på skolen gik i gang med at bearbejde selve filmstrimlen ved at save eller slå huller i den, og hvordan de optog en primitiv version af ”Prinsessen og svinedrengen”, mens en anden tidlig elev på skolen, Martin Jørgensen, har fortalt om, hvordan en mand (Poul Gernes) “fyldte munden med havregrød og vand og så “BRVDR”, så brækkede han sig ud over gulvet og skægget blev smurt helt ind.” Tanken var, forklarer han, “at lave noget modbydeligt”. Filmen består af flere stumper, formentlig filmet af forskellige deltagere, der dels afprøver kameraets muligheder – så det til tider kan være svært at skelne motivet – dels følger et forløb, hvor Gernes iført sin karakteristiske islandske sweater, fløjlsbukser, ragsokker og fodformede sandaler ligger på gulvet, kaster op og ruller rundt, så ikke blot hans store skæg, men også ansigtet, hånden, håret og tøjet efterhånden bliver indsmurt i det meget troværdigt udseende opkast.

Fra samme periode stammer en lille film, der kunne være signeret Gernes, idet den starter med et par af hans grafiske blade. Men måske er de bare med, fordi de hang på væggen eller var under udarbejdelse på optagelsestidspunktet. Filmen viser en opstilling med to stole i et hjørne foran et varmeapparat og består helt minimalt i, at en person i mørkt tøj, hvid skjorte og med synligt ur og hænder, men uden synligt hovede, snart ses i den ene, snart den anden stol. Mellem hvert stoleskift er kameraet slukket, så når filmen kører, ser det ud, som personen flytter sig trickfilmagtigt mellem stolene. Som det udeladte hovede, den lidt tilfældige opstilling og den mangelfulde belysning viser, er det selve det filmiske eksperiment med bevægelsen fra en stol til en anden, der er i centrum. Stolefilmen er i 2001 klippet af Steen Møller Rasmussen, der har givet den titlen Make og også har optaget en Remake (2001), hvor en person i bedre belysning gentager samme rykvise bevægelse mellem to stole. Som den, der har færdiggjort flere af Gernes’ film og assisteret ham med andre, efterlavede Steen Møller Rasmussen stolefilmen for at sætte sig ind i Gernes’ måde at tænke og arbejde på.

Brækfilmen og stolefilmen kan også opfattes som dokumentation af en aktivitet, ligesom de to amatørfilm (optaget af Ole Schelde), der dokumenterer Poul Gernes som performer i to af hans mest kendte happeningnumre opført på Toftevangsskolen i 1967: Papirperformance, hvor Gernes vikler sig ind i papir og dernæst skærer sig ud med sin lommekniv inde fra papirrullen, og Cirkelperformance, hvor Gernes langsomt og skulpturelt drejer rundt om sig selv. Papirperformance er også medtaget i en rekonstruktion i farve fra 1986, hvor Gernes klipper sig ud med en saks.

I ABCinema-perioden, hvor andre fra Eksskolen laver film i fællesskab og alene, lavede Poul Gernes ikke mange film, men samarbejdede med Per Kirkeby om en lang spillefilm Normannerne (1976), mens han iøvrigt var optaget af sin store dekorationsopgave på Herlev Sygehus. At film vedblivende interesserede ham fremgår af, at han i 1978 tog til Egypten med et kamera og optog en hel del filmruller, som dog aldrig blev redigeret færdig til en egentlig film. Lydsporet til optagelserne er bortkommet, men efter Gernes’ død blev de efterladte ruller klippet sammen af Steen Møller Rasmussen til filmen Kairo (1997). Da der ikke vides noget nærmere om Gernes’ planer, følger Steen Møller Rasmussens klipning de gennemgående visuelle interessemønstre i filmrullerne, så filmen bliver et portræt af Poul Gernes’ blik på Egypten – ikke mindst hans interesse i forskellige konstruktioner til at hejse vand op med. Steen Møller Rasmussen har også medtaget Gernes’ synkroniseringsklap, så man både ser Gernes i aktion og forstår, at der har været et lydspor.

Kort tid efter opholdet i Cairo planlagde Gernes sammen med folkloristen Bjarne Kildegaard og fotografen Steen Møller Rasmussen en film om sko, klædedragt og andre brugsgenstande. Tanken var at lave pausefilm til tv. De tre mødtes en gang om ugen over længere tid, indtil Steen Møller Rasmussen blev utålmodig efter at filme og opfordrede til, at de optog en prøvefilm på skomuseet i Hellerup. Disse optagelser gennemføres i 1979 og fremkaldes, hvorefter projektet går i stå. Skosekvensen genoptages først efter Gernes’ død, da Steen Møller Rasmussen i 2007 færdigklipper filmoptagelserne fra 1979 til filmen Sko. Den består af en serie tableauer med sko fra forskellige historiske perioder. Hvert par fremtræder på samme blå baggrund indrammet af en lyseblå kniplingskant, som Gernes har lavet af en plasticdug. Det er også Gernes, der har arrangeret hvert par sko, så deres form og historiske præg træder frem. Man ser på sagkundskaben, at Gernes var skomagersøn. I den oprindelige plan indgik, at skoene skulle dateres synligt, men det var ikke muligt inden for kniplingsrammen i prøvefilmen. I den færdigklippede version fremtræder hvert par sko med deres særpræg i form, farve og opstilling. Og i bevægelsen fra ét tableau til det næste synes skoene næsten at danse. Fokuseringen på skoene giver dem personlighed, som de træder frem på scenen med skiftende attituder: sagligt fremadrettede, skulpturelt eller pædagogisk demonstrerende, koket visende hæl eller inderside frem – eller som par, der snart vender hver sin vej, snart har sammenbundne snørebånd. I al sin minimale enkelhed en ganske raffineret og facetteret film. Indtrykket af de dansende sko forstærkes af den lydside, Steen Møller Rasmussen har tilføjet, hvor Gernes høres improvisere på orgel.

Steen Møller Rasmussens film Rum fra november 1994 er en sen optagelse af Poul Gernes i dialog med en ny generation af billedkunstnere, repræsenteret ved Erik A. Frandsen – skønt dialog måske er så meget sagt. Med ansigtet mod kameraet vandrer de to, efter Steen Møller Rasmussens instruktion, fra Palads Biografen i København, bemalet af Gernes, forbi Vesterbros Torv og ned ad Istedgade, indtil de tager afsked med den konstatering, at der er for langt imellem deres synspunkter, til at en egentlig dialog kan etableres. Gernes er ikke interesseret i at træde frem som person, men villig til at gennemføre en opgave og til at forklare sin opfattelse af kunstens mission. Farverigt påklædt i hvide håndværkerbukser, sandaler, rød jakke og gul hue, fremlægger han med stor overbevisning og uden interesse for indvendinger sin tese om, at billedkunsten må være dekorativ og have den samfundsfunktion at gøre omgivelserne mere farvestrålende.


© Tania Ørum, 2007

DVD'en kan bestilles gennem www.borgen.dk